Gode råd mod stress
Håndter og forebyg stress
Uanset om du føler dig meget stresset, eller om du blot føler dig lettere stresset eller ønsker at forebygge stress, er her en række gode råd, som kan hjælpe dig.
Er du ramt af langvarig og alvorlig stress, og ønsker du at nedbringe din stress på en måde, som er tilpasset lige præcis dig og din situation, som er effektiv og har en vedvarende effekt, så vil jeg altid anbefale dig at opsøge professionel hjælp.
Få en god nattesøvn
Det er vigtigt, at du sover godt og nok. Når du er stresset, har du brug for ekstra meget søvn. Du skal helst sove 7-8 timer hver nat. Nogle stressede sover op til 10-12 timer i en periode. Det er vigtigt for, at din krop og din hjerne kan slappe af og restituere. Jo mere du sover, jo hurtigere kommer du ovenpå igen.
En god nattesøvn har betydning for dit mentale velbefindende og for dit følelsesliv.
For lidt søvn kan give dig stress i sig selv - og det kan forværre den stress, du allerede oplever.
Hold dig fysisk aktiv
Hvis du er meget stresset, skal du ikke dyrke sport med høj intensitet, da det er en stressbelastning af kroppen i sig selv. Det har kroppen ikke brug for mere af lige nu.
Vælg i stedet let til moderat fysisk aktivitet som fx gåture, let løb, cykelture el.lign. Niveauet skal passe til dine ressourcer.
Kom fx ud at gå en halv time hver dag, uden telefon og uden andet selskab end dit eget - og gerne i naturen, hvis du har mulighed for det.
Fysisk aktivitet giver energi, hjælper på humøret, klarer tankerne og giver en bedre søvn.
Slap mentalt af
Når du er stresset, er din hjerne på konstant overarbejde. Den har ind imellem brug for en pause. Når du lærer at slappe mentalt af, bliver du også bedre til at tømme din hjerne, stoppe dit tankemylder og blive mere nærværende.
Mindfulness og meditation er særdeles effektivt til at reducere stress. Brug som minimum 10-15 minutter hver dag på fx en guidet meditation. Eller sid blot stille og fokuser på dit åndedræt eller på en god udsigt.
Mindfulness og meditation kan med fordel praktiseres både hjemme og som små pauser, mens du er på arbejde.
Pas godt på dig selv
Prioriter dig selv. Hvis du altid prioriterer dit job eller din familie og venner højere end dig selv, så bruger du alt dit overskud på andre, mens du selv kommer i mentalt og fysisk underskud. Hvis ikke du prioriterer at gøre noget godt for dig selv - og få ladet dine egne batterier op - kan du i længden heller ikke være noget godt for andre.
Sørg for at lave noget hver dag, som du holder af, og som giver dig energi. Genoptag en gammel hobby eller start på en ny. Brug mere tid sammen med nogen, som gør dig glad.
Om du vælger at gøre noget alene eller sammen med andre, er helt op til dig. Det vigtigste er, at det er noget, som fylder dig med energi og gør dig glad.
Prioriter dine opgaver
Alt for mange af os har alt for mange ting på vores fysiske og mentale to-do-liste, som vi vil, skal og burde gøre - både på arbejdet og derhjemme. Men vi kan ikke nå alt!
Sørg for at prioritere 1-3 ting hver dag, som er det vigtigste at få gjort, og som du så vælger at gøre som det første. Når den eller de ting er gjort, så ros dig selv for, at du har fået gjort det vigtigste denne dag. Først derefter kan du begynde at gøre andre ting.
På den måde vil du altid få lavet det, som er vigtigst, uanset hvor meget eller lidt, du får lavet. Og du kan altid rose dig selv for at have nået det vigtigste i stedet for at slå dig selv i hovedet med alt det, du ikke har fået gjort.
Skab balance i livet
Du skal have et "helt" liv. Det vil sige, at du skal skabe balance i alle dine livsområder. Hvis for eksempel dit arbejdsliv får lov til at fylde for meget (tid og/eller mentalt), uanset om du er glad for dit arbejdsliv eller ej, så får du svært ved at give nok plads til fx din familie, dine venner eller dig selv - og være nærværende. Dermed skaber du en ubalance i dit liv, som kan danne grobund for stress.
Spørg dig selv "Er jeg tilfreds på alle områder af mit liv?". Hvis svaret er nej, så spørg dig selv "Hvad skal der til, for at jeg bliver mere tilfreds på de enkelte områder?". Og begynd så at tage små skridt for at gøre noget ved det.
Lær at sige nej (og ja)
Er du mon også en af dem, som har en tendens til at sige ja til for meget? Ja, til ekstra opgaver og udfordringer på jobbet. Ja til at hjælpe kolleger, venner og bekendte. Ja til aftaler, du egentligt ikke har lyst til, men som du "bliver nødt til" at sige ja til. Eller bare ja til for mange ting.
Her skal du være bevidst om, at når du siger ja til noget, siger du samtidig nej til noget andet. Du siger måske nej til dine egne opgaver, nej til tid med dig selv eller din familie. Nej til fordybelse eller nej til en tiltrængt pause.
Tænk over, om du siger ja (og nej) til de rigtige ting og øv dig generelt i at sige nej.
Bliv bevidst om dine tanker
I gennemsnit kommer halvdelen af vores stress fra vores egne tanker. Det kan fx være tanker, hvor vi bekymrer os, dømmer og kritiserer os selv eller skaber regler og overbevisninger, som forhindrer os i at opnå det, vi gerne vil.
Langt de fleste af vores tanker dukker op på et ubevidst plan. Når du lærer at blive bevidst om dine tankemønstre og om, hvilke tanker der presser dig, har du også langt bedre forudsætninger for at lære at håndtere tankerne rigtigt. Det vil få en positiv effekt på din stress. Ikke kun på kort sigt, men også på lang sigt. Det er blandt andet noget, du kan få hjælp til hos en stresscoach.
