Om mig

Lidt om mig

Rikke Minds

Efter selv at have oplevet alvorlig stress, flere gange, af både arbejdsmæssige og private årsager, har jeg mærket på egen krop, hvilke konsekvenser det har for livskvaliteten, for helbredet og for de beslutninger, man tager i sit liv.

Og da jeg også har oplevet mennesker helt tæt på mig ’gå ned’ med både alvorlig stress og udbrændthed, er det nu blevet min mission at hjælpe mennesker ud af stress – og allerhelst at forebygge stress.

Det er blevet tydeligt for mig, at med den rigtige hjælp kan man ikke bare komme sig hurtigere over sin stress, men man kan også forebygge, at man ender i alvorlig stress igen i fremtiden.

Jeg har i dag lært, hvad der skal til, for at jeg ikke selv ender i alvorlig stress igen. Og den hjælp og indsigt, jeg ville ønske, jeg selv havde fået langt tidligere i mit liv, glæder jeg mig til at give dig.

For du fortjener også et liv i balance – uden stress!

Min faglige baggrund

  • Løbende kurser, foredrag og workshops for konstant at holde mig opdateret på den nyeste viden om stress
  • Nudging - kommunikation og menneskelig adfærd
  • Certificeret Masterstresscoach v/Forebyg Stress, Bjarne Toftegård
  • Certificeret Stresscoach v/Forebyg Stress, Bjarne Toftegård
  • Certificeret Lifecoach
  • Positiv Psykologivejleder
  • Styrkekonsulent
  • +25 år i offentlige og private virksomheder inden for markedsføring, kommunikation, administration og salg
  • 6 års ledererfaring

Privat

Privat bor jeg i Skanderborg sammen med min kæreste. Jeg har 3 voksne børn, og så er mit liv også beriget med det dejligste barnebarn.

Ud over at nyde samværet med familie og venner, så elsker jeg at komme ud i naturen, gerne i og omkring Skanderborg og i Danmark i det hele taget.

Naturen spiller en stor rolle i at holde mig selv stressfri.