Hvad er stress?
Stress er ikke bare stress
Der findes mange meninger om, holdninger til og opfattelser af, hvad stress egentligt er. Og det er der ikke noget at sige til, for ordet "stress" bruges flittigt i mange sammenhænge, fx som "det er godt nok stressende", "jeg føler mig stresset", "jeg er gået ned med stress" og så videre.
Stress er naturligt
Stress er grundlæggende en helt naturlig og uundværlig biologisk mekanisme, som er indbygget i os alle. Det er en mekanisme, som er beregnet til at hjælpe os i pressede situationer, hvor vi har brug for at kunne yde noget ekstra. Mekanismen forbereder os i virkeligheden til ”kamp eller flugt”. I vores moderne samfund er det dog sjældent, at vi har brug for at kæmpe eller flygte i fysisk forstand, men det ved vores krop ikke. Derfor er der risiko for, at stressen hober sig op i kroppen, og at vi brænder inde med vores stress.
Det er også værd at bemærke, at stress er ikke en sygdom. Stress er en (over-) belastningstilstand. Men stress kan føre til sygdom, hvis man ikke får gjort noget ved det i tide.
Overordnet set, kan stress deles op i to hovedkategorier:
- Kortvarig stress (også kaldet akut stress eller hverdagsstress)
- Langvarig stress (også kaldet alvorlig stress)
Kortvarig stress
Den kortvarige stress, som også kaldes akut stress, er dagligdags stress, som vi alle oplever nærmest dagligt.
Vi er alle sammen forskellige, så det er også forskelligt, hvad der stresser os. Det, som stresser dig, stresser måske slet ikke din nabo.
Men ofte er det situationer, hvor vi føler os pressede, som på en eller anden måde stresser os. Vi kan have travlt, fx op til en deadline eller en eksamen, eller når vi bliver forskrækkede, irriterede eller frustrerede over noget.
Stress kan også føles positivt
Men kortvarig stress behøver ikke kun at føles negativt. Det kan også føles positivt. Det kan fx være, når vi glæder os til noget, fx som når børn glæder sig til juleaften, når vi glæder os til en bestemt begivenhed, når vi er forelskede, når vi er optaget af et spændende arbejde osv. Selvom det føles positivt, er det den samme stressreaktion, kroppen oplever.
Kortvarig stress er ok
Den kortvarige stress er ok, ja den er faktisk (livs-) nødvendig for, at vi kan klare forskellige situationer i hverdagen, hvor vi føler os pressede.
Kroppen forbereder os til at klare de pressede situationer, vi oplever. Man kan sige, at der biologisk set sker en tilpasning af kroppen, hvor kroppen sættes i alarmberedskab (kamp-flugt respons) og mobiliserer ressourcer. Efterfølgende kræver det restitution.
Stresshormonerne hjælper dig
Når man oplever kortvarig stress, udløser stresshormonet adrenalin grønne stresssignaler, som du kan mærke som fx midlertidig hjertebanken, knugen i brystet eller maven, anspændthed, du sveder, får sommerfugle i maven eller andre grønne stresssymptomer.
Stresshormonet kortisol mobiliserer ressourcer i kroppen, dvs. sørger for energi til musklerne i form af sukker og fedt.
Sådan kendetegnes kortvarig stress
Du kan kende den kortvarige stress på, at den forsvinder efter få minutter eller timer. Herefter falder der ro på, og du restituerer.
OBS!
For at kortvarig stress ikke skal udvikle sig til langvarig (og alvorlig) stress, er det vigtigt, at du får ”restitueret”, og at du kan se en ende på det, der stresser - se lys for enden af tunellen.
Langvarig stress
Langvarig stress, som også kaldes alvorlig stress, opstår, når vi bliver udsat for gentagende akut stress.
Her har vi over en periode på uger, måneder eller måske endda år befundet os i en stressfuld tilstand, hvor vi har været udsat for konstante små og/eller store stresssituationer uden at få restitueret nok.
Konstant alarmberedskab
Ved langvarig stress er kroppen i konstant alarmberedskab, stresshormonerne adrenalin og kortisol overbelaster dig. Ud over de grønne stresssignaler vil du også opleve gule stresssignaler som fx træthed, du sover dårligt, har uro i kroppen, tænker hele tiden, har lettere til tårer og er måske mere indesluttet, end du plejer.
Du vil også opleve røde stresssignaler som fx at du glemmer ting, du er mere fraværende, du får uforklarlige smerter, har et større forbrug af stimulanser som fx kaffe, sukker, alkohol osv.
OBS!
Hvis du overhører disse signaler, bevidst eller ubevidst, og ikke reagerer på dem, ikke får restitueret, er der tale om en (over-) belastningstilstand, hvilket igen kan ende med et stresssammenbrud.