Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Vilkår og betingelser for stresscoaching pr. 23. januar 2022.

Udbyder og produkt

Stresscoachingsamtaler og -forløb udbydes af Rikke Minds Coaching v. Rikke Minds Østergaard, Lilleåbakken 50, 8382 Hinnerup, CVR nr. 41044594, kontakt@rikkeminds.dk, tlf. 51946568.

Enkeltsamtaler aftales fra gang til gang. Ved et forløb aftales samtaler ligeledes fra gang til gang. Et forløb består af 7 intensive 1:1 stresscoachingsamtaler og løber over 2-3 måneder. Den nærmere beskrivelse af indholdet af forløbet kan findes på  https://rikkeminds.dk/stresscoachingforloeb/

Tilmelding og betaling

Du køber stresscoachingsamtaler eller -forløb ved at kontakte Rikke Minds på telefon eller mail. Herefter aftales det, om beløbet betales pr. samtale, ved fuldt beløb eller i rater.

Ved køb accepterer du, at vilkår og betingelser i dette dokument er gældende for aftalen.

Hvis en rate ikke betales rettidigt, tillægges et rykkergebyr på kr. 50. Hvis der herefter stadig ikke sker betaling som aftalt, forfalder det fulde beløb til betaling straks.

Øvrige vilkår og betingelser er gældende for alle tilbud.

Aflysning af samtale

Aflysning af en 1:1 coachingsamtale skal ske senest 24 timer før samtalens start. Ved sygdom kan aftalen ændres indtil en time før samtalen starter. Rikke Minds Coaching har ret til at aflyse en aftalt samtale som følge af sygdom hos coachen eller andre uforudsete hændelser. I så tilfælde vil der hurtigst muligt blive aftalt en erstatningssession.

Lægelig behandling

Det understreges, at stresscoaching ikke kan udrede eller diagnosticere psykisk sygdom.

Hvis du får brug for lægelig behandling i samme periode, som du deltager i samtaler eller forløb, er du derfor forpligtet til selv at opsøge denne hjælp uden for Rikke Minds Coaching.

Ansvar

Rikke Minds Coaching er forpligtet til at levere alt indhold, som det fremgår på siden https://rikkeminds.dk/stresscoachingforloeb/  Rikke Minds Coaching er ikke ansvarlig for kundens resultater, personlige udvikling eller gennemførelse af sessioner og øvelser/opgaver.

Ordensregler og fortrolighed

Når du deltager i stresscoachingsamtaler eller -forløb, forpligter du dig til at tale med coachen på en ordentlig og respektfuld måde.

Overholdes ordensreglerne ikke, vil det kunne medføre ophævelse af forløbet. I så fald vil du stadig være forpligtet til at betale et evt. restbeløb, hvis du har valgt at betale forløbet i rater.

Rikke Minds Coaching forpligter sig til at behandle oplysninger om job, forretning eller personlige anliggender, der ikke er almindelig kendt i offentligheden, fortroligt.

Rikke Minds Coaching videregiver eller bruger ikke fortrolige oplysninger, som du har givet under samtaler, coachingsessioner eller på anden vis, uden dit samtykke.

Ophavsret

Rikke Minds Coaching har alle rettigheder over de produkter og materialer, der er udarbejdet af Rikke Minds Coaching, og som du får stillet til rådighed i forbindelse med stresscoachingsamtaler eller -forløb. Når du køber samtaler eller forløb, får du brugsret til Rikke Minds Coaching’ produkter og materiale. Brugsretten er personlig og gælder kun til eget privatbrug. Det betyder, at produkter og materiale ikke må kopieres, videregives, eller på anden måde udbredes, hverken elektronisk eller på anden vis, uden forudgående skriftligt samtykke fra Rikke Minds Coaching.

Produkter og materialer må heller ikke videresælges til tredjemand eller udnyttes kommercielt i direkte eller indirekte konkurrence med Rikke Minds Coaching' virksomhed.

Uenighed og uoverensstemmelser

Hvis der skulle opstå uenighed mellem dig og Rikke Minds Coaching under forløbet, er parterne enige om, at ingen af dem engagerer sig i nogen adfærd eller kommunikation, offentlig eller privat, der har til formål at nedgøre eller skade den anden part.